EET-koncernen vokser. Derfor søger vi nu 2 nye kolleger – en til debitorområdet og en til kreditorområdet.
Hos os får du:
- et hold af rigtig gode kolleger, der er klar til at sætte dig godt ind i tingene
- en hverdag i en succesfuld international virksomhed med vokseværk
- mulighed for en fast hjemmearbejdsdag om ugen og en lækker kantineordning.
Her bliver du en del af et velfungerende og effektivt bogholderi, hvor vi er gode til at samarbejde – og allerede står klar til at byde dig hjerteligt velkommen.
Velkommen til EET Group
Vi er en IT-distributionsvirksomhed, som er repræsenteret med 26 salgskontorer i 24 lande fordelt over hele Europa. I alt beskæftiger vi mere end 700 ansatte, servicerer mere end 30.000 unikke kunder og ekspederer mere end 1.000.000 leverancer om året. Læs mere om os her.
Få en alsidig hverdag med bogholderiets ABC
Vi søger både en debitormedarbejder og en kreditormedarbejder. Uanset hvilken rolle du kommer ind i, bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden på tværs, deler viden og sørger for, at du kommer godt ind i opgaverne.
Som debitormedarbejder får du bl.a. ansvar for at:
- registrere indbetalinger og udligne poster på kundekonti
- overvåge og følge op på debitorer i de lande, du får ansvar for
- sikre rettidig betaling fra kunder
- besvare henvendelser fra kunder og kolleger via mail og telefon
- vedligeholde gode kunderelationer
Som kreditormedarbejder får du bl.a. ansvar for at:
- håndtere elektroniske fakturaer fra leverandører
- oprette og vedligeholde konti i vores system
- overvåge kreditorkonti og betalinger
- besvare henvendelser fra leverandører og kolleger
- deltage i månedsafslutninger
Mødetiden er som udgangspunkt 7:30/8:30-15:30/16:30 men kan aftales individuelt.
To sociale teams med plads til forskelligheder – og dig
Vi er 5 i kreditorteamet og 5 i debitorteamet og begge teams er en integreret del af vores regnskabsafdeling, der i alt tæller 14 kolleger.
Du kan se frem til at blive en del af et af de to teams, hvor vi i begge teams er forskellige både i alder og personligheder, men hvor vi kender hinanden rigtig godt. Og selv når vi har travlt, er stemningen altid afslappet og god.
Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden på kryds og tværs. Så jeg er sikker på, at du kommer til at føle dig rigtig godt tilpas her hos EET.
Lækre lokaler og gode transportmuligheder
Du kan se frem til at arbejde i et nyistandsat kontor med moderne indretning og unikke detaljer – lige fra mos på væggene til elegante designmøbler.
Vi har til huse i Birkerød, hvor der er gode P-forhold og bus lige til døren fra Birkerød Station. Samtidig tilbyder vi bl.a. pensionsordning, kantineordning, mulighed for en fast ugentlig hjemmearbejdsdag (onsdag), sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening.
Er det lige dig, vi søger?
Du har erfaring med debitor- eller kreditorbogholderi fra en større virksomhed. Vi hører også gerne fra dig, hvis du har arbejdet med dele af opgaverne og har lyst til at udvikle dig yderligere.
Derudover forestiller vi os, at du:
- trives i en international organisation med mange kontaktflader
- arbejder struktureret og har blik for detaljen
- måske har kendskab til Navision (en fordel, men ikke et krav)
- kan begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale
Er du interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Mathilde Winther Krarup på tlf. 72 45 96 03.
I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen. Du må gerne skrive i dit CV, om du søger kreditor- eller debitorstillingen.
Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge. CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingen tages offline – det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.